Dette indslag vil omhandle tekstilkvalitet, og hvorfor forbrugeren bør fokusere på kvaliteten af råmaterialerne i sin købsbeslutning.

Sammenhængen mellem pris og kvalitet udtrykker kundens forventninger til sit køb. På den bag-grund vælger virksomhederne at positionere sig efter, hvad de føler vil passe sine interessegruppers interesser bedst muligt. Her på E Avantgarde har vi valgt at sætte priserne i et højere prisklasse, hvor vi ønsker at appellere til kunder, som også fokuserer på kvaliteten af råmaterialerne i produktionsprocessen.

Det er dog svært at definere, hvad god kvalitet indebærer, men vi er stolte af at sige, at 80% af vores produktportefølje lever op til OEKO-TEX 100, som er følgende regler for produktion og råvarer, der angiver en retningslinje af, hvad yderst god kvalitet indebærer. Ved at have OEKO-TEX-certificerede produkter kan selskaberne forsikre sig om, at deres produktion udvindes under rette forhold, hvilket også gør det muligt for kunden at føle, at de har støttet menneskelige forhold og ikke f.eks. børnearbejde eller produktion under kummerlige vilkår.

I det moderne samfund er der øget interesse for sundhed og et stigende behov på grund af bl.a. folk med allergi. I andre former for produktion kan råmaterialerne i produktionen forårsage en allergisk reaktion. Dette forekommer typisk ved dårlig kvalitet, hvor forskellige syntetiske stoffer anvendes. Dette certifikat er verdens førende kvalitetsmærke for tekstilprodukter, og skal derfor betragtes som en velbegrundet kvalitetskontrol. Hos E Avantgarde er det ikke kun vores produktion af råmaterialer, der opfylder disse krav, men i nyere tid har vi fokuseret på, at vores tilbehør/trim også lever op til det. Den generelle lovgivning angiver også under hvilke omstændigheder en produktion skal finde sted, men OEKO-TEX certifikatet anses for at være langt mere omfattende.

Vi lægger stor fokus på fx hvor tekstilmaterialet kommer fra, da vi ikke ønsker at støtte råmateria-leproduktion, der er foretaget under kummerlige forhold. For eksempel, hvis du køber en bomulds t-shirt fra Kina, kan bomulden stamme fra mange forskellige lande, der ikke kun er placeret i Syd-østasien, og du kan ikke vide, hvilket land bomulden stammer fra. Dette skyldes, at bomulden bliver solgt på bomuldsmarkeder, og inden bomuldsfibrene spindes, kan de blandes med forskellige partier af bomuld fra andre lande.
På den måde kan det være svært at spore den specifikke bomuld tilbage til oprindelseslandet. I stedet efterspørger vi råvarer fra producenter, der har økologi certifikater. Dette sikrer, at produk-tionen har fundet sted under rimelige forhold, hvilket er noget, vi ved E Avantgarde sætter stort fokus på. Vi mener, at det er virksomhedernes ansvar at kontrollere disse problemer, da vi har brug for at støtte menneskerettigheder, eftersom at vi ikke ønsker at støtte for eksempel tvangsarbejde.

Vi håber, at du sætter pris på alle de foranstaltninger, vi har taget i forsøget på at kunne udbyde bedst mulige kvalitetsprodukter. Samtidig håber vi, at dette indslag kan bidrage til, at du i fremtiden sætter større fokus på produkter, der tilbydes af virksomheder med dette certifikat, så vi sammen kan støtte en god sag og gøre verden til et bedre sted – et skridt ad gangen. Endelig håber vi, at du læser med igen næste gang her på bloggen.